Sample Text
Ligger lige uden for Hørdum. Hørdum ligger lige midt i Thy, tæt på Limfjorden, Vesterhavet med Cold Hawaii og Nationalpark Thy. Vi bor på et nedlagt landbrug lige uden for Hørdum – for enden af en blind vej, ingen trafik, meget stille og fredeligt. Her kan du bo på vores teltplads. Du skal bare selv medbringe dit telt. Pladsen er omkranset af træer – så læ-forholdene er helt i top. Du kan lave bål på vores store bålfad. Brænde har vi også. Der er flere bord/bænke-sæt til rådighed. Ved siden af teltpladsen finder du vores store tidligere staldbygning. Den er nu indrettet med bla. vores garage, men også med toilet/bad og fuldt udstyret køkken, det hele er til din rådighed på delebasis med evt. andre gæster. I forbindelse med køkkenet har vi en stor spisesal/opholdsrum med TV og gratis WIFI. På badeværelset er der vaskemaskine og tørretumbler. I vores have er der er tørresnor – som benyttes flittigt af surferne……. Motorcyklister er meget velkomne. Ud over teltpladsen har vi også 2 værelser - B&B - uden morgenmad! Morgenmaden - den laver du selv….. Der er plads til 2 personer i hvert værelse. 1 dobbeltseng (140 x 200) i hvert værelse. TV på begge værelser. Værelserne ligger i den tidligere staldbygning.Rygning kun udendørs.
Overnatning i eget telt – 100 kr. pr. person pr. overnatning. Børn under 12 år bor gratis. Overnatning i værelse – 250 kr. pr. person pr. overnatning. Børn under 12 år: 125 kr. pr. overnatning. Hunde må gerne bo her – det koster 25 kr. pr. overnatning. Vi har selv en hund – Tilde på 10 år. Du kan tage toget til Hørdum – så er der 800 m. til Møllegården. Du ringer bare – så henter vi dig gerne 🙂