Møllegården

Hørdum, Møllevangen 7, 7752 Snedsted.
Tlf (+45) 20 91 51 73 
Bente Bangsgaard

Møllegården v/ Bente Bangsgaard

Ligger lige uden for Hørdum. Hørdum ligger lige midt i Thy, tæt på
Limfjorden, Vesterhavet med Cold Hawaii og Nationalpark Thy.

Vi bor på et nedlagt landbrug lige uden for Hørdum – for enden af
en blind vej, ingen trafik, meget stille og fredeligt. Her kan du bo på
vores teltplads.

Du skal bare selv medbringe dit telt.

Pladsen er omkranset af træer – så læ-forholdene er helt i top. Du
kan lave bål på vores store bålfad. Brænde har vi også. Der er flere
bord/bænke-sæt til rådighed.
 
Ved siden af teltpladsen finder du vores store tidligere staldbygning.
Den er nu indrettet med bla. vores garage, men også med toilet/bad
og fuldt udstyret køkken, det hele er til din rådighed på delebasis
med evt. andre gæster. I forbindelse med køkkenet har vi en stor
spisesal/opholdsrum med TV og gratis WIFI.
På badeværelset er der vaskemaskine og tørretumbler. I vores
have er der er tørresnor – som benyttes flittigt af surferne……. 

Motorcyklister er meget velkomne.

Ud over teltpladsen har vi også 2 værelser - B&B - uden
morgenmad! Morgenmaden - den laver du selv….. 
Der er plads til 2 personer i hvert værelse. 1 dobbeltseng (140 x
200) i hvert værelse. TV på begge værelser.
Værelserne ligger i den tidligere staldbygning.
Rygning kun udendørs.

Pris inklusiv sengelinned og håndklæder.

Overnatning i eget telt – 100 kr. pr. person pr. overnatning. Børn
under 12 år bor gratis.

Overnatning i værelse – 250 kr. pr. person pr. overnatning. Børn
under 12 år: 125 kr. pr. overnatning.

Hunde må gerne bo her – det koster 25 kr. pr. overnatning. Vi har
selv en hund – Tilde på 10 år.

Du kan tage toget til Hørdum – så er der 800 m. til Møllegården.
Du ringer bare – så henter vi dig gerne 🙂

Book værelse

    Tak, din besked er blevet sendt til udlejeren 🙂
    Beskeden var ikke i stand til at blive sendt. Tjek efter fejl

    Mail: bente-bangsgaard@pc.dk